SonjaHaldFans.dk

Hvem gemmer sig bag Sonja Hald ?

Her er hvordan Sonja Hald præsenterer sig selv:

Bag enhver stor mand står en stærk kvinde, og inden i Sonja Hald finder man 5 stovte mandfolk med eller uden jysk hårpragt.

Sonja barslede den 15. marts med et insisterende debutalbum, ”Vækstplanen” som er kulminationen på et stort 2014 for bandet, der vandt Karrierekanonen i august og siden varmede alle hjerter op på efterårsturné med Magtens Korridorer.

Hjerte rimer aldrig helt på smerte, hvor snert det end måtte være hos Sonja Hald, men samfundskritikken tænder det blå blink når Jonas Dahl advarer om at “Du kan dø af det der”, eller når bandet kollektivt genstarter et slunkent Danmark i “Vækstplanen”. Den tidsløse musik kommer helt ud i krogene af et eget univers med kæmpestore guitarer, bundalvorlige trommer og bas, en sælsom blanding af elektronisk habengut samt – naturligvis – nøje afmålt banjospil. Altsammen placeret uærbødig rundt om Dahls uafviseligt nærværende stemme.

Er det folk? Nej, egentlig ikke. Er det rock? Nej, heller ikke rigtigt. Er det Sonja? Ja, det er det da.

Og til 2017 turnéen skriver de:

Sonja Hald har droppet facaden. Har smidt sminke, jokes og parader ud af vinduet. Tilbage står fem gravalvorlige familiefædre: Det er nu slaget står, og det er ikke for tøsedrenge.

Det er folkrock som da mor røg pibe og far havde page, blandet op med alt hvad der er galt på internettet, ukuelig optimisme og bundløs gæld. Sarte sandheder og letsindige løgnehistorier om verden set præcis 8 km syd for Skive ringvej.

Selvsikre guitarer som da radioen stadig spillede rock. Trommer der aldrig har hørt om elektronik. Dansk lyrik i verdensklasse leveret af fem gutter der både kan flyve højt og holde fødderne på jorden samtidig.










Sonja Hald er ikke en kvindelig sanger fra det mørke Jylland, men består af :





Jonas Dahl: sang & guitar (keys) Simon Bekker: guitar Ole Holmgaard: banjo, keys & guitar Jakob Retz: bas Søren Madsen (2018-): trommer

Tidligere band medlemmer:



















Mikkel Christiansen (-2018) Trommer


Sonja Hald har tidligere bl.a. spillet :

Opvarmning for Runrig 2014 i Portalen, Greve.
Opvarmning for Folkeklubben tour foråret 2014.
Vinder af DR's KarriereKanonen på Smukfest 2014.
Opvarmning for Magtens Korridorer på deres efterårstour "Før alting bliver mørk" i 2014.
På omfattende sommertour 2015 med masser af festival jobs
Opvarming for Kim Larsen på hans tour 2015.
Stor relaese koncert på Radar 2016 med venner. Ep´en De fire forbehold
Stor release koncert på Voxhall 2017 med venner. CD/LP´en Klæk! Spillestedet blev ændret fra Atlat til Voxhall, da der tidligt blev udsolgt
Selvstæding forårstour 2017
9 x Tv2 koncerter hvor Sonja Hald og Tv2 spiller et mashup af Vækstplanen og Hallo Hallo.
Et par sommerjobs, som opvarmning for Kim Larsen
Selvstædig efterårstour 2017 - incl stor koncert på Train med gæster
Koncert på Atlas som del af Keminowa Coyboys